Flere end 800 deltog i aftensangen sidst
Det sker

Aftensang ved Vippefyret

20. juli 2021 kl. 06:15
Opdateret 26. juli 2021 kl. 17:04

For tredje og sidste gang denne sommer indbyder operasanger Jens-Chr. Wandt til aftensang ved Vippefyret – onsdag 21. juli kl. 21.00.

Der er gratis adgang og sangblade uddeles på pladsen. Alle er velkommen, uanset om man kan synge eller ej.

Sangene sættes i et leje, så alle kan synge med.

Det nye tiltag, som så dagens lys i slutningen af juni, er blevet en stor succes - sidste gang kom over 800 sangglade mennesker til Vippefyret på Skagen Sønderstrand.

Sangene er populære danske sange – sommersange, aftensange og sange med tilknytning til Nordjylland og Skagen. Sangene præsenteres med en lille anekdote eller historie, en tanke eller andet relevant som Jens-Chr. Wandt fortæller.

Det er også ham, der synger for.

Aftensang ved Vippefyret er en smuk og stemningsfuld måde at afslutte dagen på – med fællessang og med populære sange på programmet.

Blandt de sange, der skal synge onsdag, er: Hvor smiler fager, I Danmark er jeg født, En yndig og frydefuld sommertid, Du som har tændt millioner af sterner, og Der står et slot i Vesterled. Aftensangen afsluttes altid med Skagens-sangen ”Erindring”.

Annonceret indhold

Nyeste