Så er der igen tid for en quindemarch
Det sker

Aftentur med tid til hyggesnak

Fodslaw: Indbyder til Quindemarch 12. august

27. juli 2021 kl. 16:15

Torsdag 12. august indbyder Fodslaw Frederikshavn til den årlige Quindemarch med to førte ruter på henholdsvis 5 og 10 kilometer.

Begge ruter går ned til stranden ved Rønnerne, og der holdes pause ved Skansely, hvor der kan købes kaffe/the og kage.

På 5 km ruten er det muligt at medbringe klapvogn eller barnevogn, så tag bare børnene med.

Hunden er også velkommen, hvis den holdes i snor.

Tilmelding er ikke nødvendig. Man møder bare op.

Der er start kl. 18.30 fra pladsen foran Frederikshavn Rådhus, og alle kvinder er naturligvis velkomne. Man behøver ikke at være medlem af Fodslaw for at deltage.

Også i år er det muligt at erhverve et flot diplom efter marchen.

Fodslaw Frederikshavn pointerer, at Quindemarchen giver god mening på flere fronter.

Hvad enten man går for motionens skyld, eller synes om det sociale samvær, når man går mange kvinder i flok.

Annonceret indhold

Nyeste