Hånbækkirken er på salgslisten nu
Det sker

Bangsbostrand Sogn sælger ud

Vil du købe en kirke - så har du chancen nu

29. april 2021 kl. 13:04

Nu sættes Hånbækkirken til salg.

Det har menighedsrådet for Bangsbostrand besluttet.

- Det er en tung, men nødvendig beslutning, menighedsrådet har måttet tage. Krav om store besparelser gør det ikke længere økonomisk muligt for Bangsbostrand Sogn at drive Hånbækkirken, fortæller menighedsrådsformand Søren Borup.

Lukningen er særligt svær, fordi der stadig er en trofast flok, der helt indtil Corona-nedlukningen sidste år har sluttet op omkring gudstjenesterne søndag morgen.

Der er også mange fra nærområdet, bl.a. Hånbækblokkene, der har deltaget i Hånbæk-café om eftermiddagen med foredrag og sang.

Hånbækkirken blev bygget i 70’erne som et kirkecenter for Bangsbostrand Sogn, og blev dengang kaldt for ”Konfirmandhuset,” da et af de primære formål var, at konfirmanderne fra den nybyggede Hånbækskole ikke skulle have så langt til konfirmationsforberedelse.

Snart fulgte flere aktiviteter med, f.eks. konfirmandklub, strikkeklub og legestue.

Sognet er blevet mindre og dermed har man ikke råd til at opretholde aktiviteterne i kirkesalen på Hånbækvej. Arkivfoto

Lige fra begyndelsen har huset været

godkendt – og brugt - til gudstjenester med nadver og dåb. I 2007 fik man lov til at omdøbe huset til ”Hånbækkirken – Bangsbostrand Kirkesal”.

Ved salget af Hånbækkirken er det således en særlig æra i Bangsbostrand Kirkes historie, der er slut.

Hånbækskolen er lukket.

Byen er ikke vokset så meget som forventet i området.

Hånbæk-blokkene er blevet færre og dermed er sognet blevet mindre. Og med en påkrævet besparelse på

10 % af budgettet, hænger det ikke mere sammen.

- Nu er vi nødt til at tænke fremad, siger Søren Borup. Alle gode kræfter må virke sammen for at skabe netop de aktiviteter, der passer til vores tid og kan være med til at give liv i vores sogn.

- Bangsbostrand sogn har færre økonomiske ressourcer, end vi er vant til. Men kirken er bygget af levende sten, og vi håber, at idérigdom og engagement vil vise os vejen fremad, siger formanden.

Annonceret indhold

Nyeste