Rasmus Nøhr fra en af de mange koncerter sidste år er klar til at skabe en fest i Sæby 6. juli
Livet her

Danmark Dejligst i Sæby

Sommerfest på Cirkuspladsen 6. juli

01. juli 2019 kl. 08:00

SÆBY: Sæby bliver med garanti Danmarks dejligste lørdag 6. juli, når Danmarks største havefest, sommerfestivalbegivenheden Danmark Dejligst, rammer Cirkuspladsen i Sæby.

Dagens og aftenens hovednavne er Rasmus Nøhr og Zididada, men der er en stribe andre musikere og grupper på plakaten herunder lokale bands og grupper.

Festivalen åbnes kl. 14 og sidste strofe synges fra scenen kl. 22 og det hele er orkestreret af Danmark Dejligst Festival.

Der bliver lokale madboder, aktiviteter for børnene og et væld af andre ting gennem festivalen - blandt andet et stort kræmmermarked.

Danmark Dejligst Festival er et samarbejde mellem byer og et fælles kontor, der tager sig af vidensdeling, scene, lyd, lys, hovednavne, risiko og investering, mandskab, sponsorer, hjemmeside, pr og fællesindkøb.

Festivalen har en tovholdergruppe med repræsentanter fra hver by, der støtter hinanden, og hjælper med erfaringer til konceptet, så byerne får så gode fester som muligt.

Det er tanken at et eventuelt overskud fra festivalen skal komme hele lokalsamfundet til gavn, hedder det i Danmark Dejligst-kontorets oplæg til deltagerne.

Og overskuddet kommer i hvert fald ikke fra tårnhøje billetpriser - for det er nemlig gratis at deltage.

Annonceret indhold

Nyeste