Er du klar til Canicross
Det sker

Er du klar til Canicross? - Frem med løbeskoene og tag hunden med

HPM Dirty Paws Team Sæby byder op til fire dejlige kilometers løbetur i Elling Plantage

27. april 2021 kl. 13:16

Skal du og din hund luftes på en sjov og givende måde, så er canicross en helt oplagt aktivitet.

Og den kan man kaste sig ud i når som helst - eller måske i tæt parløb med andre, som når HPM Dirty Paws Team Sæby byder til løb i Elling Plantage på lørdag.

HPM Dirty Paws Team Sæby er en løbeklub for hund og ejer.

Mange hundevenner elsker at dyrke sport og være aktive sammen med deres hunde – også når det gælder nye sportsgrene. For de makkerpar, der er i god form eller gerne vil blive det, er canicross en oplagt sportsgren, hvor hund og ejer kan nyde naturen sammen.

I canicross trækker hunden sin ejer gennem landskabet ved hjælp af en fleksibel snor.

Sportsgrenen gør ikke kun begge parter fit, men opbygger disciplin på en ansvarsfuld måde og styrker båndet mellem menneske og dyr.

Din hund eller hunde er garanteret med på oplevelsen - bare spørg

Hunden skal være mindst et år gammel for at dyrke canicross – og til at starte med kan i løbe en 1-2 kilometer lang strækning uden ujævnheder, så begge vænner sig til trækket og at løbe som et team.

Men tilbage til den kommende lørdag i Elling Plantage.

Der vil være en rute på 4 km med 4 poster undervejs. Der vil være goodiebags og diplom for deltagelse.

Efter løbet vil der være kage, boller, kaffe og vand.

Derudover vil der selvfølgelig være maks hygge for de to- og firbenede.

Man mødes lørdag ved P-pladsen ved Mariendals Mølle, Mariendalsvej kl. 9.00.

Af hensyn til både Covid 19 og antal goodie-bags,- bedes man tilmelde sig på sms til 29712509 .

Annonceret indhold

Nyeste