Raunsborgs sommervogn besøger hjørnet mellem Østre Strandvej og Østerbyvej. pr-foto
Det sker

Få hjælp til hudplejen, når Raunsborg ruller forbi Skagen

18. juli 2021 kl. 04:00

Du kan nu få hjælp til at vælge det helt rigtige hudplejeprodukt til netop din hud, når det danske skønhedsbrand Raunsborg tager på sommer-tour og ruller forbi Skagen.

På hjørnet af Østre Strandvej og Østerbyvej lige ved stien til Skagen Sønderstrand holder Raunsborg klar med sommervognen for at rådgive dig om god hudpleje - også i sommervarmen.

- Raunsborgs sommervogn er spækket med hudplejeprodukter, gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst dygtige, erfarne hudplejespecialister, der kan vejlede dig i, hvordan du bedst plejer og beskytter din hud i sommermånederne. Og er du kommet afsted til stranden uden solcremen, tilbyder Raunsborg en beskyttende, plejende og danskproduceret solcreme til en helt særlig sommerpris, oplyser de.

Hver dag har du mulighed for at vinde en skøn sommerpakke med badehåndklæde, solcreme og aftersun.

- Det eneste, du skal gøre, er at finde vognen, tage et billede af den og dele billedet på Instagram med #raunsborgsummertour og @raunsborgbeautycare.

- Raunsborg er hudpleje- og skønhedsprodukter til dig, der foretrækker effektive og milde produkter, der ikke går på kompromis med kvaliteten, og samtidig gør den daglige hudpleje enkel og overskuelig. Besøg sommervognen, mærk og duft produkterne og bliv klogere på, hvad du kan gøre for din hud, skriver de.

Raunsborgs sommervogn besøger hjørnet mellem Østre Strandvej og Østerbyvej fra 22. til 25. juli i uge 29. Vognen er åben mellem kl. 11 og 17.

Annonceret indhold

Nyeste