Festivalen skal hylde og synliggøre de frivillige i hele Frederikshavn Kommune
Det sker

Fællesskabet skal hyldes: Forberedelserne er godt undervej

De første skridt til Frivilligheds- og foreningsfestivalen efter ferien tages netop nu

13. maj 2021 kl. 07:30

Frivilligheds- og foreningsfestivalen 2021, der afvikles i uge 37 er godt på vej.

Festivalen skal hylde og synliggøre de frivillige i hele Frederikshavn Kommune, og temaet er frivillighed og fællesskaber.

Der er frivillige alle vegne - i skolerne med skolepatrulje oh elevråd eller i foreningslivet, i sociale, humanitære og velgørende organisationer.

Og flere undersøgelser fortæller at flere end hver tredje dansker over 16 år har bidraget eller bidrager med frivilligt arbejde. Så der er god grund til at sætte spotlight på frivilligheden.

Festivalens arrangører koordinerer et program, der tilbyder et hav af forskellige aktiviteter for mange forskellige målgrupper, flere steder i kommunen.

Der bliver aktiviteter om dagen i skolerne, og efter fyraften bliver der en bred vifte af åbent hus-arrangementer i foreningerne, aktiviteter i byernes gågader, interessante foredrag, lærerige workshops, udstillinger og meget mere.

Det hele for, om og med frivillige.

Foreninger og andre frivillige fællesskaber, der har lyst til at vise sig selv frem, er meget velkomne til at bidrage med aktiviteter til det fælles program.

Annonceret indhold

Nyeste