Tommy Lindgren viser et af de mange flotte billeder frem som skal sælges.
Det sker

Kæmpe loppemarked og spejderfest i Gærum

04. maj 2024 kl. 06:02

GÆRUM: Spejderne i Gærum er igen klar med et kæmpe stort loppemarked, når de holder spejderfest i weekenden den 11. og 12. maj.

De har samlet lopper i et helt år, og lagrene er totalt proppede, så der bliver virkelig noget at komme efter for de mange mennesker, som normalt besøger spejdernes loppemarked.

Selve markedet starter lørdag kl. 11.00, og her forventes det igen i år, at pladsen bliver sort af mennesker, så spejderne opfordrer folk til at komme i rigtig god tid.

I år er der endda lavet en ny P-plads. Man skal dreje ind midt mellem Gærum by og kirken, hvor der er god plads til de mange gæster.

Lørdag aften holder spejderne et hyggeligt familielejrbål for spejderne og deres familier, og for alle andre, der gerne vil hygge omkring bålet.

Søndag over middag er der optog gennem Gærum by, hvor Sæbygarden går i spidsen med fuld musik.

Efter ankomsten til festpladsen åbner loppemarkedet og spejderfesten igen.

Her kommer en fantastisk dygtig tryllekunstner, som tryller og laver ballondyr til alle børnene.

Desuden kommer brandvæsenet med en brandbil og viser den frem.

Masser af ledere, forældre og venner har de seneste uger knoklet for at få det store arrangement stablet på benene, og alle håber på, at spejderne får et rigtig godt resultat ud af anstrengelserne.

Overskuddet skal bruges til spejderaktiviteter, lejre og andet spændende for børnene.

Annonceret indhold

Nyeste