Klaus Phanareth gæster Frederikshavn 24. august
Det sker

KOL-specialist gæster Frederikshavn

BLIV KLOGERE: Gratis foredrag til KOL-patienter og deres pårørende

16. august 2021 kl. 04:10

Førende dansk KOL-specialist besøger Frederikshavn og giver unik mulighed for gratis foredrag til KOL-patienter og deres pårørende

En af Danmarks førende KOL-specialister, Klaus Phanareth, holder 24. august foredrag for KOL-patienter og deres pårørende i Frederikshavn.

For både KOL-patienter og deres pårørende kan livet med kronisk sygdom byde på mange usikkerhed, bekymringer og ændrede planer.

- Både pårørende og patienter har brug for al den hjælp og viden, de kan få.

- Derfor glæder det mig, at vi sammen med alles Lægehus kan tilbyde et helt nyt gratis tilbud som dette foredrag til KOL-patienter og deres pårørende, siger speciallæge i lungemedicin Klaus Phanareth og fortsætter:

- Mange pårørende til kronisk syge efterspørger mere viden og information om, hvordan de bedre kan støtte deres familiemedlem, og det er derfor også meget relevant for pårørende, at deltage og få viden og inspiration fra foredraget.

Til foredraget får deltagerne ny viden om behandlingsmetoder og indsigt i sygdommen KOL, herunder hvordan man forebygger og afværger forværringer.

Deltagerne får inspiration og råd til, hvordan man bedst muligt kan leve med den kroniske sygdom tæt inde på livet, hvad enten man er patient eller pårørende.

- Vi er glade for at være værter til vigtige arrangement. KOL-patienter har brug for tryghed, og det vil vi gerne være med til at skabe rammerne for, siger Malene G. Jensen, der er praksisleder i alles Lægehus i Frederikshavn, hvor foredraget holdes.

Arrangementet er gratis for alle, og deltagerne får ny viden om behandlingsmetoder og indsigt i sygdommen.

Foredraget holdes 24. august fra kl 16.-17.30 på Barfredsvej 83.

Tilmelding er gratis men nødvendig og kan ske ved at sende en mail til mhh@epital.com

Annonceret indhold

Nyeste