Forfatter Dan H. Andersen er aktuel med tre spændende foredrage i Krudttårnet. Foto: Frederikshavn Bibiotek
Det sker

Kom og hør om Store Nordiske Krig og Fladstrand

12. juli 2021 kl. 05:05

I Tordenskiolds by på pladsen ved Krudttårnet kan du tre onsdage i juli høre forfatter Dan H. Andersen fortælle om nogle af de begivenheder, der høre til de historiske kulisser, som Fonden Tordenskiold har skabt.

Forfatter og historiker Dan H. Andersen udgav den 18. maj i år det store tobindsværk; ”Store nordiske krig” på Politikens Forlag. Anmeldelserne i pressen har været overstrømmende. Nu kommer Dan H. Andersen til Frederikshavn!

Værket tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib.

De autentiske rammer ved Krudttårnet, lyden af marcherende soldater, lugten af tørrede jyder og krudtrøg fra kanonerne kan da kun sætte ekstra kolorit på de historiske fortællinger.

I samarbejde med Bibliotek & Borgerservice præstenter Fonden Tordenskiold tre onsdage i juli forfatter Dan H. Andersen.

Onsdag den 14. juli, kl. 13.00 kan du høre om Store Nordiske Krig, der varede i 21 år. Et gigantisk Nord- og Østeuropæisk opgør, som på mange måder skabte den verden, som vi lever i nu.

Onsdag den 21. juli, kl. 13.00 er emnet Fladstrand og krigen, hvor Fladstand var centralt forbindelsesled mellem Danmark og Norge.

Onsdag den 28. juli, kl. 13.00 er titlen: Spionage, opbragte skibe og menneskefiskeri, hvor det handler om det omfattende og sofistikerede danske efterretningsvæsen under krigen.

Alle tre foredrag kan du høre i Krudttårnet, og det er gratis, når entréen til pladsen er betalt.

Læs mere på: www.tordenskioldsby.dk eller www.bibl.frederikshavn.dk

Annonceret indhold

Nyeste