De kommende lørdage er der koncert og fortælling på Samlingsscenen. Privatfoto
Det sker

Koncert med fortælling: Tordenskiold - admiral og rebel

17. juli 2021 kl. 04:20

De kommende lørdage er der koncert og fortælling på Samlingsscenen på Kallstorvet klokken 11.30-12.30.

Det er en lille hyggelig historisk koncert med Morten Nordheim og Jan Michael Madsen. Med historier og sange, som er inspireret af den unge søhelt Tordenskiolds liv, kommer publikum med på et togt til begyndelsen af 1700-tallet.

Koncerten tager for alvor sin begyndelse i 1704, da drengen Peter Wessel på bare 14 år stikker af hjemmefra i Trondheim, Norge, og ankommer som blind passager med kongens orlogsskibe i Fladstrand (i dag Frederikshavn).

Her bliver de første fodspor på en dansk strand, til begyndelsen på en yderst bemærkelsesværdig karriere som sømand, og senere officer i den dansk-norske flåde.

- Vi synes, at hans historie er vigtig at fortælle stadigvæk i dag, fordi den både bringer os tæt på betydningen af det hav der binder de skandinaviske byer og kystsamfund sammen. Men historien er også spændende fordi Peter Wessel som ung dreng har svært ved at begå sig i et stillesiddende skolemiljø, og i stedet tager sin skæbne i egen hånd og ender med at blive kendt i hele Europa.

På rekordtid avancerer Peter nemlig i den dansk-norske flåde, og i en alder af kun 26 år gammel, adles han til viceadmiral.

Historien om Tordenskiold er uforgængelig. Det er jo på mange måder historien om “superhelten”, der lever stærkt og dør ung. Tordenskiold har sine skyggesider, men med hans uovertrufne talent, for både sømandsskab, strategi og taktik, disrupter han fuldstændigt de vante gange i det danske søforsvar.

Det berømteste citat af Tordenskiold er ordene: Hva Dælen Nøler I Efter!

Tordenskiold er handlingens mand, ikke noget med admiralens vise her!

Madsen og Nordheim er en afslappet koncert med humor og uden højtidlighed og mon ikke der falder et par anekdoter fra 20 års Tordenskioldsdage af til publikum.

Madsen & Nordheim har efterhånden gennem mange år, haft et godt samarbejde omkring musikken til historiske begivenheder, både her i lokalområdet og andre steder.

Koncerten og fortællingerne mellem sangene er i form og fremføring inspireret af svenske Stefan Andersson, som Madsen og Nordheim har optrådt sammen med flere gange i Gøteborg.

Annonceret indhold

Nyeste