Masser af fotos og videoer: Tag på Sæby Havn og oplev, når flaget spilles ned

Igen i år kan Sæbynitter, turister, gæster og besøgende i Sæby nyde det stemningsfyldte øjeblik, når flaget hen over sommeren, hver aften klokken 21.00, spilles ned på havnen i Sæby.

Traditionen med at spille flaget ned på Sæby Havn så dagens lys i 1988, hvor isenkræmmer Knud Hjortlund Svendsen efter en ferie i Løgstør syntes, at der ligesom manglede noget, når flaget blev strøget i Sæby.

Han fik ideen, at vi i Sæby kunne gøre dette mere festligt, ved at lade en trompet spille flaget ned. En skik, som i øvrigt også bliver brugt i Handelsflåden og Marinen, hvor der blæses til flagsænkning klokken 21.00 uanset, hvad tid solen går ned.

Knud Hjortlund Svendsen viderebragte ideen til Sæby Handelstandsforening, som syntes at det var et godt initiativ. Siden er arrangementet overgået til Havneudvalget. Og forsat, så vi den dag i dag kan nyde øjeblikket, hvor flaget spilles ned.

Musikkorps og Sæbygarden

Det er medlemmer fra byens to orkestre, Musikkorps Sæby og Sæbygard en, der på skift spiller flaget ned, hver aften klokken 21.00 i tidsrummet.

Der spilles fra Sankt Hans til cirka en uge ind i august.

Der har gennem årene været en enorm interesse for arrangementet, til trods for, at det ikke varer mere end fem til ti minutter.

Et tilløbsstykke, som byens borgere trofast kommer til hver aften, ligesom flere tusinde turister og folk fra oplandskommunerne gæster Sæby Havn for at høre og se det festlige indslag.

Der er et yndigt land

På denne torsdag aften, hvor Sæby Folkeblad kom forbi, var det Jan Christensen fra Musikkorps Sæby, som først spillede honnør for flaget, mens flaget stille og roligt blev taget ned.

Herefter fulgte, Den danske sang er en ung blond pige, Nu er jord og himmel stille, Solen er så rød mor og til sidst blev der sluttet af med, Der er et yndigt land, hvor aftenens tilskuere rejste sig op og sang med.

Et både smukt, stolt og rørende øjeblik, der på havnen, hvor Jan Christensen tog sig tiden til at sørge for, at alle fremmødte i solens sidste stråler og helt vindstille, nemt kunne fornemme et yndigt land.