Skoda Børne Tour kommer til Frederikshavn lørdag 11. maj. Det foregår rundt om Rådhusparken.
Det sker

Nu kommer Skoda Børne Tour til Frederikshavn – skal du med?

27. april 2024 kl. 14:00

FREDERIKSHAVN: Børn cykler mindre og mindre i hverdagen, men Škoda BørneTour bidrager til at vende udviklingen. Næsten halvdelen af de deltagende familier er blevet inspireret til at bruge cyklen mere i dagligdagen. I år afvikles BørneTouren for fjerde år i træk i hele 24 byer.

Lørdag 11. maj kommer Škoda BørneTour til Frederikshavn. Her afvikles løbet i samarbejde med DCU, Uggerhøj Skoda, Frog, Spar Nord, NBC og FREDERIK. Løbet går rundt om Rådhusparken. Tilmelding sker på www.sportstiming.dk/event/14081.

Alle børn fra 3 til 15 år kan deltage i Skoda Børne Tour. Der er præmier til alle.

- Det glæder os meget, at Škoda BørneTour ikke alene giver børn og unge en sjov cykeloplevelse på dagen, men også gør en forskel hos familierne bagefter. Mange af os cyklede til skole og fritidsaktiviteter, da vi var børn, og det er positivt, hvis vi som forældre kan give de samme gode vaner videre til vores børn. Vi har en stærk cykelkultur i Danmark, og selvom Škoda lever af at sælge biler, vil vi være med til at bevare den. Cyklen bør spille en hovedrolle i vores hverdag, siger Thomas Bruun, direktør for Škoda Danmark.

Škoda BørneTour turnerer i år rundt til hele 24 danske byer fra april til september, og første løb bliver kørt i dag i Brønshøj. Alle børn og unge i alderen 3-15 år kan være med i Škoda BørneTour – uanset fart, type af cykel og ambitionsniveau. Distancerne er overkommelige, og der er præmier til alle.

- Škoda har været en del af cykelsporten og Tour de France i mange år, så vi glæder os meget til at komme ud og møde en masse cykelglade børn og unge. Sidste sommer blev endnu en folkefest, da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for andet år i træk. Drømme starter som bekendt i det små, så det er virkelig spændende at være med til begge dele, siger Thomas Bruun, der selv er passioneret cyklist.

Igen i år bliver løbene afviklet i samarbejde med kommunerne og Danmarks Cykle Union, der på landsplan har over 30.000 cykelglade medlemmer fordelt på cirka 300 klubber. Škoda BørneTour er et led i DCUs arbejde med at tiltrække flere børn og unge til cykelsporten, og Škoda BørneTour afvikles altid i samarbejde med en lokal B&U-cykelklub, som efterfølgende inviterer deltagere til introforløb i klubben.

Annonceret indhold

Nyeste