Privatfoto
Det sker

Oplev ”Klitterne ved Gammel Skagen”

Udstilling med Skagenmalerier af Pontus Kjerrman i Eventyrlige Vilde Vaser

08. juli 2021 kl. 04:00

I periode 10.-25. juli udstiller billedkunstner Pontus Kjerrman Skagen malerier i Vilde Vaser.

Der vil være fernisering lørdag den 10. juli fra kl. 13 til 16.

Pontus er billedhugger og kendt for fabeldyrskulpturer og talrige udsmykninger i Danmark i byer som København, Odense, Århus, Vejle, Køge, Billlund med flere. Mange dansker ejer også de små gipsfigurer Hesten, Du og jeg og Omfavnelse, som kan købes gennem Politiken Plus.

Pontus har også undervist fra 1985 til 2019 som lektor i gipsstøbning ved det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedhuggerskolen.

Pontus studerede maleri på kunstskoler i Göteborg i slutningen af 1970erne, udførte og udstillede den gang flittigt maleri på udstillinger i Göteborg.

Når Pontus i 1979 blev optaget på Kunstakademiets Billedhuggerskole ved professor Willy Ørskov, koncentrerede han sig om skulptur.

Fra 1995 til 2009 opholdt Pontus sig med familie hver år en uge på Gl Skagen, omkring nogle af de gamle huse tæt på Hamiltonvej. Pontus fortæller selv:

- En uge hver år gik jeg rundt blandt klitterne med sammenrullede lærredsstykker, oliefarvetuber, pensler og en avis til at blande farverne, ideen var at lave nogle hurtige skitser, hvor jeg kunne beskrive smukke steder. De første år ved Højensvej overfor Nansbovej, ved en marhalms-slette, senere i klitterne omkring nogle af de markante sommerhuse, Hamilton- Måge- Klit- og Stinehuset som ligger i første klittrække ret spredt med åbne marhalms-sletter imellem.

- Det der skete i mit planløse valg af motiver, var, at jeg fandt nogle vinkler som interesserede mig mere end andre, f.eks. Måge- og Klithuset set fra syd, vuet ned til stranden, Mågehuset set oppe fra klitten. 2006 til 2009 malede jeg igen nogle af de motiver som især interesserede mig, men jeg sørgede hele tiden for at holde beskrivelsen så løst som muligt, fokus lå i helheden.

Der er nogle farvetoner som går igen, de kan ved først blik ligne lidt trivielle gulbrune, grønne farvetoner, men når man ser solen lyse på motivet, opdager man andre farvetoner, især i det violette spektre, nogle koldere farvetoner, men også varme farver”.

Til udstillingen er lavet en bog ”Klitterne ved Gammel Skagen” på 54 sider med fotos af Skagensmalerier og med ledsagende korte tekster og små historier samt en efterskrift om Maleriets stoflighed og gestaltning.

Annonceret indhold

Nyeste