Ove Urup Madsen, der er leder af EU-kontoret i Kharkiv, Ukarine, kommer til Mariehuset i Sæby.
Det sker

Ove gav en personlig beretning fra Ukraine

22. april 2024 kl. 14:01

SÆBY: Der er krig i Europa. Så tæt på og alligevel langt fra dagligdagens Danmark. Rædslerne er svært at forestille sig.

Sæby Kirke inviterer nu til en aften med en personlig beretning fra krigens hverdag.

Det fortæller arrangørerne til avisen.

Ove Urup Madsen, der er leder af EU-kontoret i Kharkiv, Ukarine, kommer til Mariehuset i Sæby den 30. april kl. 19.30 og giver en statusberetning fra det krigsramte Ukraine.

Ukraine lider under daglige og brutale bombardementer, men på forunderlig og typisk ukrainsk vis finder de hårdt prøvede mennesker alligevel en tålelig tilværelse under disse forhold.

Luftalarmerne hyler skingert og uforudsigeligt på alle tidspunkter af døgnet. De fleste søger i sikkerhed, men efter mere end to års krig ser man ofte, at mange blot fortsætter deres forehavender.

Hvordan er dette muligt? Det giver Ove et bud på samt en personlig beskrivelse af den nuværende status i landet.

Annonceret indhold

Nyeste