Særlig scenografi i sommerudstillingen på Skagens Museum

Det er de helt store navne, der hænger på Skagens Museums vægge denne sommer: Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher, Harald Slott-Møller, Fritz Thaulow, Michael Ancher og Christian Krohg er alle repræsenteret på særudstillingen Englens Kys.

Men hvordan rammesætter man overhovedet den slags malerier? Den opgave fik scenografen Eva Wendelboe Kuczynski og det første, der slår en besøgende i udstillingen, er at Englens Kys begynder med farver.

Lysende lys gul i udstillingens første rum afløses af afdæmpede, støvgrønne passager inden det sorte mørke tager over og igen afløses af det lysende bleggule.

Englens Kys sætter fokus på syge piger som motiv i nordisk billedkunst fra 1850-1900 og rummer værker af store, nordiske kunstnere, der på forskellige måder og med forskellige teknikker udforsker deres samtids mange syge piger som kunstnerisk motiv.

- Den oplevelse vi gerne vil skabe med den her udstilling er, at de besøgende følges med pigerne rundt i udstillingen, siger Kuczynski.

Eva Wendelboe Kuczynski gennemgår en model over Englens Kys under udstillingens opbygning i foråret. Foto: Skagens Kunstmuseer

- Du følges med dem gennem et sygdomsforløb, som består i, at du går fra at være helt rask og sund ude i det friske, naturlige liv til at du kommer til smitten, går gennem sygdommen og en mulig død eller at livet vender tilbage og at du går ud i livet. Så visionen har været at bringe publikum tæt på maleriernes piger og give en fornemmelse af, at du er i stue med dem - du er i sygeværelset, forklarer hun.

Fortællingen i rummet

Kuczynski er uddannet i scenografi fra Danmarks Designskole og har desuden en MA i scenografi fra Central St. Martins, den britiske designskole som har uddannet bl.a. designeren Stella McCartney.

Hun har 15 års erfaring og arbejder aktivt for at skabe det, hun kalder narrative miljøer; rum, der er med til at fortælle en historie, og som sætter brugeren i centrum, uanset om der er tale om en museumsgæst eller en biblioteksbesøgende.

Kuczynski har nemlig lavet både udstillinger, indrettet biblioteker, arbejdet med kreative byrum og meget andet.

Se bl.a. Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Christian Krohg på Skagens Museum denne sommer. Foto: Skagens Kunstmuseer

Når Kuczynski skal iscenesætte et rum, begynder hun altså med fortællingen. Hvad handler udstillingen om? Hvem handler udstillingen om?

- I Englens Kys er det værkerne, der er grundhistorien; det er de her pigeskæbner. Derfor har jeg gjort noget ud af at sætte mig ind i, hvordan det var at være en syg pige på det tidspunkt i historien. Jeg har som sagt kigget på fotografier, og jeg har læst bøger. Alt sammen for virkelig at forstå hvordan de her pigeskæbner har været, siger hun.

Men selvom Kuczynski har tilbragt tid i perioden fra 1850-1900, har hun også forholdt sig til nutiden. For det var ganske vist et tilfælde, men udstillingens opbygning og åbningsperiode kolliderede med en allestedsnærværende pandemi.

- Selvfølgelig passer udstillingens tema til, at vi befinder os i den her verdenstilstand af, at der findes sygdom omkring os, siger Kuczynski.

- Så selvfølgelig har det spillet en rolle, at vi er midt i en pandemi, men med den her udstilling synes jeg, at vi bevæger os langt ud over det helt konkrete og ind i noget mere universelt. Det handler om menneskeskæbner i en tid, hvor mange sygdomme var meget, meget farlige.

Den lysende gule vægfarve og en masse raske piger, inden den støvgrønne lukker besøgende ind i smitten. Foto: Skagens Kunstmuseer

Tre greb og et stort indtryk

- Når jeg laver scenografi til udstillinger, så er det jo vigtigt, at det ikke er scenografien, der er i hovedrollen. Scenografien skal ligge som et tæppe bagved og bygge nogle stemninger, der understøtter de stemninger, der er i værkerne, forklarer Kuczynski.

Englens Kys er bygget op af netop tre stemningsskabende greb, som løber gennem hele udstillingen.

1. Gardinstangen

”Udstillingen er bygget op omkring et lineært forløb – fra det raske over smitten til døden eller livet – og det har vi markeret ved at lave en gardinstang oppe under loftet, som bevæger sig med tilskueren rundt i udstillingen. Gardinstangen er en slags rød tråd, der bevæger sig med tilskueren rundt igennem det her sygdomsforløb.”

2. Vinduerne

”Vinduet er et symbolsk element, som vi blandt andet kender fra sygeværelserne. Vinduet er symbolsk på den måde, at det bliver en membran mellem livet og døden. Du er inde i det indelukkede, i sygeværelset, og du har en fornemmelse af noget ude, som er det liv, du kan vende tilbage til, når du er igennem din sygdom. Så vinduerne tematiserer det her med at være afskåret fra det egentlige liv, der er derude.”

3. Vægfarverne

”Vægfarverne er valgt med inspiration fra udstillingens malerier og deres motiver. Jeg har tænke, at vi ikke skulle gengive det, der er i værkerne selv, for de har hovedrollen i udstillingen og det er dem, der bærer fortællingen. Men vægfarverne skulle skabe en stemning, der ramte værkerne. Så jeg kiggede på fotografier af piger og meget unge kvinder fra den tid, alle sammen i sygeværelser, og fotografier af naturen, der havde en form for melankoli over sig. Og fra de fotografier har jeg trukket en palet ud som har de her lidt støvede, visne farver.”

Slutteligt lover Kuczynski, at selvom udstillingen er rørende, bør det ikke stoppe museumsgæster fra at besøge den på en feriedag.

Uden at afsløre for meget, har hun nemlig også tænkt over det i udstillingens scenografi:

- Man kommer nok til at tage lidt sørgmodighed med sig, som jeg synes er sund og fin at møde – og så lukker vi jo gæsterne ud i livet igen! Sommeren og livet venter udenfor på den anden side af den her udstilling.