Keld & Hilda på Kappelborg i godt selskab med akkompagnatøren Mickey Pless
Det sker

Keld og Hilda indtager Skagen: Denne dag kan du opleve deres jubilæumsshow

01. februar 2022 kl. 12:15
Opdateret kl. 12:29

SKAGEN: Danmarks velnok mest berømte sangerpar Keld & Hilda kunne i 2021 fejre to store mærkedage,

Det var nemlig 60 år siden, at Keld Heick fik sin debut og 40 år siden, at Hilda første gang optrådte offentligt med Keld.

Det fejres også i år og derfor har Keld & Hilda allieret sig med akkompagnatøren Mickey Pless og leverer med ham et i et vaskeægte 100-års jubilæumsprogram med evergreens og anekdoter.

Jubilæumsshowet besøger Kappelborg Lørdag 5. februar kl. 15.

Her kan publikum glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere.

Publikum får historien om, hvordan der gik ”gadekær i pigtråden”, og hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede at fusionere pigtråd med schlager-musik.

For sjov medvirkede Hilda på indspilningen af Keld & The Donkeys hittet Do You Speak English.

Det blev en kæmpesucces og arrangører begyndte at efterspørge, om Hilda måske kom med og sang Do You Speak English. Det nægtede Hilda kategorisk, men efter 5 års forsøg, lykkedes det Keld at overtale Hilda og 6. februar 1981 stod Keld & Hilda på scenen for første gang.

Det og meget mere kan man høre nærmere om på lørdag.

Annonceret indhold

Nyeste