Simons Raaling i Ålbæk fejrer 30 års jubilæum. Foto: Peter Jørgensen
Det sker

Simons Raaling fejrer 30 års jubilæum

28. august 2021 kl. 04:16

Bestyrelsen for Simons Raaling indbyder til fejring af jubilæum, da det i år er 30 år siden Lokalhistorisk Forening i Ålbæk blev stiftet og museet Simons Raaling så dagens lys.

- Det fejrer vi søndag 29. august kl. 14, hvor vi samtidig vil indvie vores nye værksted, fortæller formand for bestyrelsen Knud Bilde.

Samme dag får foreningen overrakt sangbøger, som Civitan Club Grenen i Skagen har doneret og de skal naturligvis også indvies.

Koret Optimisterne har lovet at komme og synge for under ledelse af Agnethe Harding. Og der vil blive serveret kaffe, kage og drikkevarer.

Hvis man vil sikre sig en plads, kan tilmelding ske på SMS 2216 5742 eller på mail simonsraaling@gmail.com.

Annonceret indhold

Nyeste