Hvem griner først i nytårsunderholdningen LOL: Den der ler sidst? Foto: Prime Video.
Det sker

Skærmtid: Film og serier der kan kurere dine tømmermænd

01. januar 2024 kl. 10:00

Elsker du også film og serier?

Film- og serienørd Mikkel Abel giver dig en oversigt over ugens nyheder på dine skærme, som i denne uge byder på film og serier, der kan kurere dine tømmermændene.

LOL: Den der ler sidst (29. december på Prime Video)

En masse sjove mennesker i et rum. Få hinanden til at grine, uden selv at fortrække en mine. Så er der lagt op til spas og løjer, og det er helt enkelt, hvad Primes nye store danske satsning handler om. Underholdningsprogrammet samler en række komiske stjerner som Nikolaj Stokholm, Tobias Dybvad, Natasha Brock, Mahamed Habane, Martin Brygmann, Sofie Jo Kaufmanas og Søs Egelind. Så er du garanteret et godt grin.

Papirhuset Berlin (29. december på Netflix)

Hvis du har brug for et godt binge til at pleje dine tømmermænd den første januar, så har jeg serien til dig. Den spanske heist-serie “Papirhuset” har været en gigantisk succes for Netflix, og nu får den minsandten en spin-off. “Berlin”-udgaven udspiller sig før hændelserne i “Papirhuset”, hvor vores maskeklædte bankrøvere har været igennem mange prøvelser. 

Publikumsfavoritten Berlin får sin egen fortælling. Før han var en mesterlig tyv i Spanien var han det nemlig i Paris, hvor en af de mest komplicerede røverier - nogensinde - skal udføres.

The Pope’s Exorcist (29. december på Viaplay)

Det er første januar. Du har tømmermænd. Du har brug for en film der er tilpas dum, og underholdende, til du ikke skal ofte for mange hjerneceller. 

Jeg har løsningen til til dig! Russell Crowe går amok som katolsk præst i den skøre gyser “The Pope’s Exorcist”. Gabriele Amorth er en af verdens bedste eksorcister, der gennem Guds navn har reddet mange mennesker fra djævelens fangenskab. God 1. januar!

De største øjeblikke 2023 (30. december på TV2 Play)

Året går på hæld og det betyder et tilbageblik med årets højdepunkter og nedture, inden vi byder 2024 velkommen. 

Cecilie Beck og Abdel Aziz Mahmoud guider aftenens indslag fra et begivenhedsrigt år, der har budt på alt fra royal fødselsdag, afsked med “Matador”-moderen Lise Nørgaard, trumf i Tour de Franc, klimakrise, krige og meget. 

Aftenen står også i musikkens tegn Benjamin Hav & Familien, Gobs, Andreas Odbjerg og Hjalmer.

Annonceret indhold

Nyeste