Allan Jensen og Jannie Kristensen fra Bangsbo Brewing Company har komponeret en særlig øl til Sognefogedgården.
Det sker

Sognefogedgården får sin egen øl - og inviterer til ølforedrag

07. maj 2024 kl. 14:01

FREDERIKSHAVN: Det lille lokalhistoriske museum Sognefogedgården får sin egen øl, og det fejres med et arrangement lørdag 11. maj. 

Det er nanobryggeriet Bangsbo Brewing Company, der har udviklet den særlige øl til Sognefogedgården, og hver gang der bliver solgt en øl, sponserer brygmester Allan Jensen et beløb til Sognefogedgården.

Lørdag 11. maj inviterer Sognefogedgården til øl-dag. Den starter kl. 14 og omfatter to foredrag, smagning af fire øl, hvortil der serveres fire canapeer. Det hele kan fås for 185 kr., og der er stadig enkelte billetter tilbage, som kan bestilles senest tirsdag 7. maj på mail: museetsognefogedgaarden@gmail.com.

Museet Sognefogedgården har fået sin egen øl og fejrer det med foredrag og ølsmagning.

Dagens to foredrag handler naturligvis begge om øl. Det første har titlen ”Øllets historie”, og foredragsholderen er Allan Jensen fra Bangsbo Brewing Company. Herefter fortæller arkivar Erik Christensen om ”Bryggerierne i Frederikshavn”.

Hele eftermiddagen kan du desuden møde beboerne på Sognefogedgården iklædte historiske dragter.

Annonceret indhold

Nyeste