Den musikalske underholdning blev leveret af guitaristen og sangere Jens Varmløse. Privatfoto
Det sker

Sommerfesten er kommet for at blive i Lille Skagen

06. juli 2021 kl. 04:05

En mand med en guitar, en pølsevogn og kolde drikkevarer - det er ingredienserne til en herlig torvefest, og sådan en løb af stablen i Lille Skagen fredag middag.

Formentlig starten på en tradition.

Hensigten med sommerfesten på Torvet i Lille Skagen var at give grundejere og lejere lejlighed til at møde hinanden samt træffe folk fra byen.

Det gik i opfyldelse, og derfor vil bygherren Trigon gøre torvefesten til en årlig tradition.

Den musikalske underholdning blev leveret af guitaristen og sangere Jens Varmløse. Han lagde ud med ”here comes the Sun” - og det gjorde den i samme øjeblik, så det blev nogle herlige solskinstimer på Torvet. Lasses Pølsevogn var garant for, at ingen gik sultne eller tørstige hjem.

Trigon udvikler og opfører de fleste huse i den ny bydel, hvor Hedeboskolen en gang lå. Bydelen omfatter 85 boliger. Af dem er 30 allerede opført, mens lige så mange er under opførelse.

Der er således kun godt 20 grunde tilbage, og interessen er stor. Under torvefesten måtte Trigons folk og Skagen Mægleren gang på gang vise prøvehusene frem for interesserede - både skagboer og gæster fra resten af Danmark.

- Det har været et godt arrangement. Folk har hygget sig og snakket med nuværende og kommende naboer. Det vil jeg gerne gøre til en tradition, sagde adm. direktør i Trigon Karl Erik Slynge.

Annonceret indhold

Nyeste