- Vi har lukket op for salget af alle pladser til vores teaterforestillinger i forventning om, at restriktionerne bliver ophævet 1. september. Det passer med, at vi har premiere på “Romeo og Julie” 2. september, siger teaterdirektør Lars Sennels. Arkivfoto: Emilia Therese
Det sker

Teater er klar til at fylde salene

21. juli 2021 kl. 06:40

Når Vendsyssel Teater tager fat på sæson 21/22, bliver der plads til mange flere gæster end i den sæson, der rundes af i disse dage.

- Vi har netop lukket op for salget af alle pladser til vores teaterforestillinger i forventning om, at restriktionerne bliver ophævet 1. september. Det passer med, at vi har premiere på “Romeo og Julie” 2. september, siger teaterdirektør Lars Sennels.

På grund af Cowid19-reglerne har teatret i de seneste mange måneder kun måttet sælge cirka hver anden plads.

I adskillige måneder var Vendsyssel Teater endda helt lukket for publikum i lighed med andre kulturinstitutioner.

Dertil kom, at epidemien fik eller tvang mange til at holde sig mere hjemme.

Men det ser heldigvis ud til, at interessen for at gå i teatret består:

- Vores bekymring har været, om publikum fortsat havde lyst til at gå i teatret efter perioden med nedlukninger.

- Det har de – interessen for “Frøken Julie”, som vi spillede i maj, viste, at rigtig mange gerne vil besøge os, siger Lars Sennels.

Salget til den kommende sæson og ikke mindst til “Romeo og Julie” er kommet godt i gang.

Annonceret indhold

Nyeste