Yrsa Dunvads malerier er abstrakt natur, der desuden bemærker sig ved at være kraftige, intense penselstrøg, eller spartel. Privatfoto
Det sker

Yrsa Dunvad gæster Skagen: Fuld knald på farverne

12. juli 2021 kl. 04:00

Det er mig en stor glæde at byde Yrsa Dunvad og hendes malerier velkommen, siger galleriejer Gitte Toft fra Galleri Skagen.

- Hun er en stor kapacitet inden for abstrakte landskabsmalerier. Hendes malerier er karakteristiske pga. de stærke farver hun formår at bruge, uden at de ”råber” til hinanden - de er der bare, smukke som havens smukke blomsterbede med mange og stærke farver, lyder det.

Yrsa Dunvads malerier er abstrakt natur, der desuden bemærker sig ved at være kraftige, intense penselstrøg, eller spartel, og hun ridser i malingen, for ligesom at understrege og give liv til maleriet.

Med lag på lag maling, opstår der mange historier i hendes malerier. Hun bruger spændende objekter fra naturen i sine malerier. Sommetider sand fra Skagen, kridt fra Møns Klint eller aske fra brændeovnen.

Skjulte budskaber

Yrsa Dunvad er en finurlig sjæl, der elsker at komme små tekster fra biblen ind hist og pist i malerierne.

- Det er tit noget, der matcher det, der kører i mit hoved, i den tid maleriet bliver til, forklarer Yrsa om det.

Der kan også findes en engel eller klip af noder, det skal illustrere det, hun er meget optaget af:

Hvilken melodi har vi hver især fået her i livet? I hvilken toneart spiller vi den: Dur eller Mol, og hvilke instrumenter spiller vi på.

Et emne, som hun behandler og skriver om i sine 4 kunstbøger.

- Den sidste og nyeste af hendes bøger, Tid til eftertanke er en slags evighedskalender, der er fyldt med smukke tekster, digte og ikke mindst de mange smukke malerier, som hun har malet gennem tide.

DK4 har det sidste år sendt en portrætudsendelse der hedder Hjemme Hos Yrsa Dunvad. Udstillingen er at se fra onsdag 14/7 og en uge frem.

Annonceret indhold

Nyeste