Livet her

Brand raserede køkken i ubeboet hus

Tre stationer blev sendt til brand på ejendom i Hørby

29. august 2021 kl. 23:06
Opdateret kl. 23:50

HØRBY: Der udbrød søndag aften brand i et ubeboet hus på Nørregade i Hørby.

Nordjyllands Beredskab modtog meddelelsen klokken 21.22 og sendte mandskab fra stationerne i Sæby, Østervrå samt Frederikshavn.

- Der var ild i køkkenet, hvor køkkenelementerne er brændt væk i flammerne. Ilden spredte sig til underloftet og gulvet ned til kælderen. Men branden spredte sig hverken til over- eller underetagen, oplyser indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Jesper Ludvigsen.

Der kom en del røg ud fra taget, og derfor er beredskabet ved at rage noget af loftet ned for at være sikker på, at alt er slukket.

Brandvæsnet har fuld kontrol med branden og er i gang med efterslukningen.

Senere skal politiets brandteknikere undersøge, hvordan branden er opstået.

Annonceret indhold

Nyeste