Arkivfoto
Livet her

Narkobud cyklede lige i favnen på politiet

Det blev til en noget anderledes kontrol af en cyklist

26. juli 2021 kl. 16:15
Opdateret kl. 16:56

FREDERIKSHAVN: Der var formentlig nogle købere, der måtte vente forgæves på deres varer søndag aften i Frederikshavn.

Her slog politiet nemlig klørene i et noget anderledes cykelbud.

To betjente standsede en cyklist til kontrol, men betjentene fandt hurtigt ud af, at det var andet end lygter og reflekser, de skulle kigge efter.

Nervøs cyklist

Cyklisten virkede nok en smule mere nervøs, end man burde være, hvis man havde glemt lygterne, og betjentene bemærkede, at hans pupiller var meget små.

De fik derfor mistanke om, at cyklisten muligvis havde ulovlig narkotika på sig. Og den mistanke viste sig at være helt rigtig.

Cyklisten havde ikke mindre end 4,08 gram kokain og 70,66 gram hash på sig. Derudover havde han 49 små poser, der typisk anvendes til salg af narko, to digitalvægte og et kontantbeløb.

Cyklisten er nu sigtet for salg af ulovlig narkotika.

Annonceret indhold

Nyeste