Arkivfoto
Livet her

Tankning af krigsskib gik galt: Flere tusinde liter dieselolie flød ud

Beredskabet har dog styr på inddæmningen

28. september 2021 kl. 14:17
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:12

FREDERIKSHAVN: Da man tirsdag eftermiddag skulle tanke et krigsskib ved Flådestationen i Frederikshavn, gik det bestemt ikke efter planen.

I stedet for at ende i skibets tank flød omkring adskillige tusinde liter dieselolie ud på arealet ved tankanlægget på Flade Kirkevej.

Nordjyllands Beredskab fik dog forholdsvis hurtigt situationen under kontrol. Blandt andet lettede det trykket, at omkring halvdelen af olien blev fanget i en dertil indrettet overfladebrønd.

- Vi havde frygtet, at udslippet var større, men 5-6000 liter er blevet fanget i overfladebrønden. Og nu har vi fuldt lokaliseret resten af udslippet, siger indsatsleder Bo Isaksen, Nordjyllands Beredskab.

- Det resterende olie flyder via en bæk. Der har vi nu bevæget os op til, hvor udslippet starter og vi har sat en spærring og fjerner det med en slamsuger, og det kommer ikke videre herfra, forklarer indsatslederen.

- Lige hvad der er sket, har vi ikke svar på endnu. Om det er en ventil, der har stået åben eller noget andet. Dieselolien er i hvert fald kommet uden omkring systemet ved den her tankning. Det skal selvfølgelig undersøges, så det her ikke kan ske, når der skal tankes, lyder det fra indsatslederen.

Annonceret indhold

Nyeste