Smørrebrød og 1 øl giver et godt grundlag for hyggelige snakke
Livet her

Herreklubben er kommet godt i gang

28. april 2024 kl. 17:01

SÆBY: Ældre Sagen Sæby Lokalafdeling har i længere tid drøftet muligheden for etableringen af en ren herreklub.

Det skriver afdelingen i en omtale. 

Derfor havde foreningen inviteret alle interesserede mænd til et informationsmøde den 5. marts, som blev afviklet iSpektrum i Sæby. Her mødte næste godt 30 interesserede op, hvor de kunne høre fagkonsulent i Ældre Sagen Lars Berg Skovsbo fortælle om tankerne og ideen bag etableringen af herreklubber. Et af formålene er bl.a. at statistikkerne viser at mænd, som ikke deltager i fællesaktiviteter og dermed oplever et socialt samvær, levere kortere end kvinderne gør.

Efter en god indledning, og snak ved bordene, kom der mange ideer og tanker frem, og beslutningen blev, at der skulle arbejdes videre med ideen.

25 herre mødte frem til Herreklubbens første fællesmøde

En lille selvbestaltet arbejdsgruppe, har så arbejdet videre med ideen, og havde så inviteret til et nyt fællesmøde torsdag den 25. april i Manegen. Her mødte ca. 25 interesserede op. Efter velkomsten kunne bestyrelsessuppleant i Ældre Sagen Sæby fortælle lidt om erfaringer fra et tilsvarende Karlekammer i Nørre Snede.

Herefter gennemgik deltagerne et oplæg til klubbens navn, mødeaktiviteter, betaling, programpunkter og mange andre mere praktiske forhold, for at der er lidt at styre efter. Aftalen er et månedligt møde, den første torsdag i måneden, excl. juni og juli. Næste møde afvikles dog den 30 maj.

Her blev også valgt en opstarts styregruppe, som indtil videre består af Ole Berg, som tovholder, Svend Erik Madsen varetager økonomien. Desuden deltager Finn Bjertrup, Ove Pape og Kurt Højer Jensen.

Humøret var højt til første fællesmøde i Herreklubben

På mødet meldte flere sig til en lille reparationscafe til lille elektronik i første omgang.

Efter afklaring af de praktiske ting, nød alle smørrebrød og 1 øl, alt imens snakken gik lystigt hen over bordene, og der var stor opbakning til at Herreklubben skal igangsættes, og alle bidrager med tanker og ideer til de kommende møder.

Annonceret indhold

Nyeste