Birgit Hansen: Vi har afsat 2,3 millioner i hjælpepakke. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

2.3 millioner skal hjælpe kommunen i gang igen

Frederikshavn er klar med kommunal hjælpepakke som supplement til de statslige. 800.000 kroner kommer handelslivet til gode

16. februar 2021 kl. 15:34
Opdateret kl. 16:02

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har besluttet at sætte 2,3 millioner på højkant i forhold til en genstart af samfundet.

Det sker fordi der er en bekymring for, hvordan samfundet igen kommer op i gear i forhold til handel, aktivitet og fælleskaber. Det er fint med statslige hjælpepakker, men der kan være behov for kommunale hjælpepakker.

Det mener Økonomiudvalgets formandsskab - borgmester Birgit Hansen og næstformand Mette Hardam.

De er politisk enige om en flertrinsraket, der blandt andet betyder, at de tilskud, der er på det kommunale budget til foreninger og museer også udbetales i 2021 uanset mulighed for aktivitet eller ej grundet coronanedlukningen.

Mette Hardam: Vi er også klar til dialog og til eventuelt at holde hånden under arrangementer og lignende, hvor foreninger direkte er truet på eksistensen Foto: Kim Dahl Hansen

Aktivitetstilskud på Kultur- og fritidsområdet udregnes efter et normalt år.

- Vi er også klar til dialog og til eventuelt at holde hånden under arrangementer og lignende, hvor foreninger direkte er truet på eksistensen. Her er afsat 500.000 kr. som ramme, lyder det fra formandsskabet.

Der afsættes desuden 800.000 kroner til genstart af handel, annoncering, markedsføring og publikumsaktiviteter i vores kommune gennem vores handelstandsforeninger:

- Sæby, Skagen og Frederikshavn 200.000 kroner hver. Ålbæk, Strandby, Dybvad og Østervrå 50.000 kroner hver, fastslår Birgit Hansen og Mette Hardam.

De sætter desuden 1. million kroner af som restpulje.

Pengene skal ikke ansøges, men der skal ske direkte henvendelse til ledelsessekretariatet i kommunen, hvis behov for dialog med kommunen om trussel på eksistens for aktivitet eller lignende.

Annonceret indhold

Nyeste