Livet her

Alting klippes ned

Vennekredsens lugehold mødes 2. maj kl. 19 - for så skal ærmerne smøges op

01. maj 2018 kl. 15:40

FREDERIKSHAVN: Når bøgen springer ud, er det tid for Havefolket at komme ud af busken.

Det er sådan formanden for Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds Inger Nielsen udtrykker sig.

Vennekredsen har medlemmer fordelt over hele landet, der støtter Bangsbo Botaniske Have på forskellig vis.

- Og så er der en lille gruppe "Lugeholdet" kalder vi dem, fortsætter Inger Nielsen, der mødes hver onsdag sommeren igennem og hjælper den faste stab med at holde ukrudtet nede.

Første mødeaften er onsdag 2. maj, hvor der er en guidet rundvisning i haven, og bagefter er der mulighed for at få en hyggesnak over en kop kaffe.

- Alle er meget velkommen, mød bare op kl. 19 ved Gartnerhuset og hør lidt mere om foreningens arbejde og muligheder, siger formanden.

Annonceret indhold

Nyeste