Astrid Noacks skulptur af Anna Ancher har siden afsløringen i 1939 stået i Skagens Museums have. Her har vi dog et glimt af skulpturen foran Michael og Anna Anchers Hus, hvor den fik midlertidigt ophold under Skagens Museum er under renovering for godt fem år siden. Foto: Skagens Museum
Livet her

Anna Ancher med i ny kunstbog

Tjek den ud: 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie

18. januar 2021 kl. 08:00

KOMMUNEN: Netop i disse dage sættes der fokus på kunstens historie i forhold til udsmykninger skabt med afsæt i Ny Carlsbergfondet.

Det sker i boform og under overskriften 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie.

Manden bag bogen er Tom Hermansen og det er forlaget Strandberg Publishing A/S, der udgiver den.

Kunst i det offentlige rum er i den grad en disciplin, hvor meninger brydes.

Sådan har det været siden midten af 1920’erne, hvor Ny Carlsbergfondet påbegyndte sin finansiering af hundredvis af kunstneriske udsmykninger i institutioner og byrum over hele Danmark.

Blandt de mange værker har Tom Hermansen valgt 50 og blandt dem finder vi Astrid Noacks skulptur ”Anna Ancher” i Skagen Museums have.

Astrid Noack portrætterer med monumentet Anna Ancher som et følsomt, men viljestærkt menneske

Ud over dette smukke værk møder vi blandt andet Vilhelm Lundstrøms kæmpe-mosaikker i Frederiksberg Svømmehal, Jeppe Heins krøllede bænke ved Den Blå Planet, og Karin Lorentzens borgerinddragende vandkunst på Torvet i Lemvig i bogen, som via hidtil ukendte kilder i fondsarkiverne serverer historien om kunstnerne, der skabte værkerne, om udsmykningernes tilblivelse, og om værkernes samspil med omgivelserne.

Bogen beskriver også, hvordan kunst i det offentlige rum, navnlig i de første årtier, havde en klar ambition om at danne og demokratisere.

Annonceret indhold

Nyeste