Kig inden for i Café for besøgsvenner
Livet her

Besøgsvenner på Toppen

30. august 2021 kl. 04:00

I Skagen skal man kende det vigtige arbejde, som frivillige besøgsvenner gør for byens ældre.

Besøgsvenner spreder glæde og styrker livskvaliteten med deres besøg – og får samtidig selv glæden af at lære et andet menneske at kende.

Derfor har Ældre Sagen i Skagen og Skagen Kirke i fællesskab taget initiativ til Café for besøgsvenner, hvor man hver mandag kl 16-17.30 i perioden frem til 11. oktober kan høre om de frivillige besøgsvenners vigtige arbejde over en kop kaffe. Det foregår i Sognehuset, Kirkevej 7a i Skagen.

Skagen har et rigt foreningsliv, men for nogle ældre er det svært og krævende at komme ud og deltage.

Derfor er frivillige besøgsvenner, der besøger de ældre i hjemmet, et vigtigt og godt tilbud til ældre, fastslår Niels Christian ’Nille’ Larsen, der er medlem af menighedsrådet i Skagen Kirke.

Ældre Sagen i Skagen har allerede en etableret besøgstjeneste, men behovet hos byens ældre er større end det de nuværende frivillige besøgsvenner kan dække.

- Den sociale kontakt er vigtig for os alle, men for nogle ældre ved vi, at de fortsat er påvirket af den isolation, de har oplevet i forbindelse med corona-situationen, forklarer Niels Christian ’Nille’ Larsen som begrundelse for, at Skagen Kirke har valgt at gå med i initiativet.

Initiativtagerne håber, at både de, der selv går med overvejelser om at gøre en forskel for ældre medborgere, vil kigge forbi caféen i Sognehuset

Annonceret indhold

Nyeste