Jonas Nordentoft Jakobsen med en af de næsten nye Peugeot varevogne man kan leje. Foto: Michael Madsen
Livet her

Brug for en lejebil? Oscar Biludlejning finder du på Grønlandsvej

Tjek dem ud, hvis du hellere vil leje end eje og lease

04. april 2021 kl. 08:00

FREDERIKSHAVN: En ekstra bil er hård ved budgettet og hvis det ikke er hver dag man har brug for den, kan det måske være en fordel at leje bilen i stedet for at lease eller investere i den.

Oscar Biludlejning er en helt ny kæde af nu 110 biludlejere fordelt over hele landet, som tilbyder let og ukompliceret leje af biler til fornuftige priser.

Nu er Oscar Biludlejning også kommet til Frederikshavn. Hos Nordentoft Biler på Grønlandsvej, kan Jonas Nordentoft Jakobsen tilbyde leje af flere forskellige biltyper.

Jonas har tidligere arbejdet som sælger hos Uggerhøj og Peugeot Frederikshavn. Foto: Michael Madsen

- Jeg startede firmaet sammen med min far som ejer Bennys Auto i Brønderslev. Vi har i Brønderslev haft rigtig gode erfaringer med at leje biler ud gennem Oscar kæden. Jeg har tidligere været ansat som sælger hos Uggerhøj og Peugeot her i byen, og havde lyst til at blive selvstændig. Det startede med brugtbilssalg, som jeg også stadig gør i, men det er udlejning som jeg vil satse på.

- Oscar er et utrolig fint koncept. Det er bygget op omkring deres app til smartphones og tablets. Via app’en er det muligt at se om der er biler hjemme og booke dem til en konkret dag. Vi har i øjeblikket små personbiler, varebiler, flyttebiler og får også snart minibusser fortæller Jonas Nordentoft Jakobsen.

Grundpriserne er inklusiv 100 km. pr. dag samt forsikring, men eksklusiv brændstof. Det koster fra kr. 249,- pr. dag for at låne en lille personbil og fra kr. 369,- at leje en varebil og der er rabatter ved leje over flere dage.

Oscar Biludlejning holder til på Grønlandsvej ved siden af SuperDæk. Foto: Michael Madsen

- Flere firmaer lejer biler til deres ansatte i stedet for at lease en bil, hvis der kun er brug for bilen i en kortere periode. Andre laver et månedsleje hvis deres egen bil er langtidsskadet, eller fordi de venter på en ny bil.

- Vi vil gerne være en del af de nye tendenser med delebiler og bæredygtighed, og vi er meget opmærksomme på at hoppe med på elbilerne, så snart markedet og ikke mindst forsyningskæden er klar.

- Alle vores biler til udlejning har vi købt lokalt. Det er vigtigt at vi støtter de lokale forhandlere med salget, så lejebilerne ikke bliver en konkurrent til deres forretning fortæller Jonas Nordentoft Jakobsen.

Oscar biludlejnings app kan hentes fra både Google Play og i App Store.

Annonceret indhold

Nyeste