Livet her

Burgerfeberen raser i Frederikshavn

Lokal Sunset Boulevard-restaurant opruster i kampen om kunderne med ny klassisk burgerserie

01. september 2017 kl. 07:00

Siden Oscar Weber Bilby fra Oklahoma i 1891 fik det påfund at placere en hakkebøf i en overskåret bolle, har burgeren udviklet sig til verdens mest udbredte ret. For præcis 40 år siden indledtes indtoget i herhjemme, da den første internationale burgerkæde åbnede i København, og siden er spisens popularitet tiltaget med raketfart - ikke mindst i Frederikshavn.

Burgerens popularitet mærkes i høj grad også hos Sunset Boulevard-restauranten i Frederikshavn. Siden den for et par år siden introducerede Hereford Premium burgere, er antallet af gæster steget markant. For at tilfredsstille frederikshavnernes stigende appetit på burgere udvider Sunset Boulevard nu menukortet med en ny burgerserie. I første omgang lanceres to klassiske burgere i briocheboller.

- Frederikshavnerne har en stor appetit på burgere og for at tilfredsstille den stigende efterspørgsel, lancerer vi nu to klassiske burgere, hvor al krudtet er brugt på få, lækre og velvalgte råvarer. De er som altid frisklavede efter, at gæsten har bestilt, fortæller Ina Asp, der er restaurantchef i Sunset Boulevard på Hjørringvej.

Double Cheese og Bacon Burn hedder de to nye varianter. Men selve produktlinjen har endnu ikke noget navn.

Råvarer og opskrifter

- Vi har været helt og aldeles opslugt af at udvælge de rigtige råvarer og af at udvikle de nye opskrifter. Det gode er, at vi nu er klar til at servere et måltid, som er temmelig lækkert. Vi mangler dog stadig det helt rigtige navn til vores nye burgerserie. Vi har hovederne fyldt med idéer, men håber på, at de frederikshavnere, der sætter tænderne i vores nye burgere, bliver ligeså begejstrede som vi er, og at de kan hjælpe os med det helt rigtige navn til vores nye burgerserie. Fra den 23. august og frem til 27. september kan alle nemlig komme med navneforslag på www.ditburgernavn.dk. De, der deltager, modtager en gratis opgradering til menu. Den heldige, hvis navneforslag bliver valgt, vinder hele 1000 burgere, forsikrer Ina Asp.

Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne. Med et bredt sortiment af burgere, sandwich og salater tager Sunset Boulevard kampen op mod de store, internationale fastfood- og restaurantkæder. Siden begyndelsen i 1996 har kæden oplevet konstant vækst, og fremtiden byder også på yderligere restaurantåbninger. Restauranten i Frederikshavn er beliggende på Hjørringvej 136. www.sunset-boulevard.dk

Annonceret indhold

Nyeste