- Uge 7 har været den vildeste sæson nogensinde vi har haft på denne tid af året, fortæller Gry Bigum Munck. Foto: Peter Jørgensen
Livet her

DanCenter Ålbæk har haft den vildeste vintersæson

Normalt er der mange danske familier, men DanCenter oplever, at efterspørgslen på feriehuse er blevet endnu større, nu hvor flere danskere har opdaget, at man godt kan holde ferie i Danmark

25. februar 2021 kl. 14:15

- Det er gået helt fantastisk, siden vi er flyttet til nybygningen på Skagensvej 57, fortæller leder af DanCenter Ålbæk Gry Bigum Munck og fortsætter:

- Uge 7 har været den vildeste sæson nogensinde vi har haft på denne tid af året, fortæller Gry Bigum Munck. Det har været som en uge 29 her midt i vinterperioden. Også i uge 8, hvor nordjyderne holder ferie har vi haft mange gæster, som i antal svarer til dem der plejer at komme i uge 30. Så vi har haft travlt som var det uge 29 og 30 i sommerperioden.

Normalt er der mange danske familier, men de oplever at efterspørgslen på feriehuse er blevet større, nu hvor flere danskere har opdaget, at man godt kan holde ferie i Danmark.

Det er gået helt fantastisk siden vi er flyttet til nybygningen på Skagensvej 57, fortæller Leder af DanCenter Ålbæk Gry Bigum Munck. Foto: Peter Jørgensen

Her i den nye bygning er der masser af plads i forhold til de tidligere bygninger. Men desværre har de også mærket coronarestriktionerne, så de har ikke kunne tage i mod gæsterne indenfor, men må henvise dem til nøgleboksen udenfor.

Der har været frost, så også håndværkerne har haft travlt med at få husene klar til alle gæsterne.

- Vi har haft kontakt til de husejere der normalt vinterlukket for udlejning, og hørt dem om de ville åbne deres huse for udlejning, så vi kunne dække den store efterspørgsel.

Geografisk dækker udlejningscentret et område fra Læsø i øst, og et område fra Lyngså i syd over Skagen til Kjul i vest. Det giver mange jobs i lokalområdet området.

- Vi er 15 helårsansatte og i højsæsonen hvor der skal bruges ekstra servicepersonale, er vi oppe på 80 medarbejdere i alt, fortæller Gry Bigum Munck.

Annonceret indhold

Nyeste