Der er travlhed i køkkenet - her er teamet foreviget under en konkurrence, hvor pladsen heller ikke var kolossal. Foto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Der er travlhed i køkkenet hos Essens

Essens: Det er en logistisk opgave - også med mad ud af huset til store events

30. august 2021 kl. 15:00

Coronapandemien stækkede restaurantlivet totalt og selv om flere og flere gennem foråret blev vaccineret tog det alligevel lang tid inden, der faldt ro på os og vi turde tage springet ud af eget køkken.

Men i takt med at sommervejret holdt sit indtog begyndte det at kime ind med bestillinger og nu er vi langt over normalen - for vi hungrer efter oplevelser også på madfronten.

Spørger man Tonny Kristensen, der driver Essens i Danmarksgade, så er svaret ganske enkelt: Vi har travlt. Det kører bare derudad.

Restauranten er booket helt op - og dertil kommer mange af de andre opgaver, som Tonny Kristensen har.

Fredag og lørdag lød den på mad til afskedsreceptionen for kommunaldirektør Mikael Jentsch - og derefter 600 portioner til Arena Nord, som havde succesmusicalen Midt om Natten på besøg.

I denne weekend var der levarancer til afskedsreception og til Arena Nord og i den kommende er det Lilholt på Knivholt, det gælder. Og så er der jo også de daglige opgaver på Essens. Foto: Kim Dahl Hansen

Og nu på fredag skal der gøres klar til Lilholt på Knivholt, hvor der selvfølgelig også skal god mad på bordene i teltet på gårdspladsen inden trubaduren, går på scenen med sit band kl. 20.

- Vi må da sno os i køkkenet, erkender Tonny Kristensen.

Men den kreative kokkehold går aldrig på kompromis med kvaliteten.

- Det siger sig selv, at vi ikke kan pynte 400 portioner lige så sirligt med blomster, som vi kan på restauranten, når vi skal servere til fire mand. Her bliver det, det muliges kunst.

- På Essens har jeg jo kort fra komfur til kunden. Det giver muligheden for en snak - og også kontant afregning. Vi er jo til eksamen ved hver eneste servering, siger Tonny Kristensen

Han har gjort det til en leveregel at lave det han selv kan lide.

- Det er det bedste udgangspunkt for at skabe en oplevelse for vore kunder - og så håber jeg at de synes om det, siger Tonny Kristensen.

Og at dømme efter fagfolks vurderinger og mængden af faste stamkunder, så rammer Tonnys smag langt de fleste.

Fredag gælder det så De Lilholthungrende på Knivholt.

Annonceret indhold

Nyeste