Lørdag den 9. september er der torvedags- og kræmmermarked ved Brugsen i Gærum.
Livet her

det sker i gærum

01. august 2017 kl. 07:00

Opstart hos spejderne.

Efter en række kanon sommerlejre er spejderne nu snart igen klar til at holde spejdermøder i Hytten på Rysholtvej. Alle enheder starter i uge 33.

Det betyder, at de små 0.- 2. klasse starter onsdag den 16. august kl. 18.30. Ulveungerne starter mandag den 14. august kl. 19.00, og endelig starter de store spejdere torsdag den 17. august kl. 19.00. Spejderlederne glæder sig til at se alle spejdere igen og gør opmræskom på, at der optages nye børn i uge 35-

Torvedags- og kræmmermarkedsforberedelser.

Lørdag den 9. september holder hele Gærum kræmmermarked og torvedag ved Brugsen.

Efter sædvanlig gratis kaffe og rundstykker kl. 9.30 går dagen slag i slag med forskellige indslag.

Kræmmermarkedet plejer at fylde langt hen ad Østergade - og både børn og voksne kan deltage med en stand. Men der skal bestilles plads, og det kan gøres allerede nu til Jean Abildgaard på tlf. 24205327 eller på mailadressen fmc@linds.dk

Erhvervsdrivende og hobbyfolk med spændende ting kan også gratis bestille en stand.

Lokalhistorisk Nyt.

Arkivet i kælderen på Gærum Skole holder åbent for alle interesserede mandag den 28. august fra kl. 19.00 En stor del af arkivets materiale kan desuden ses på Arkiv.dk, hvor der centralt fra fortsat sker forbedringer. Den A.P. Møøerske Støttefond har netop bevilget kr. 2,5 mio til den fortsatte udvikling af Arkibas og Arkiv.dk.

Gudstjeneste på Tumlepladsen.

Søndag den 13. august kl. 16.30 afholdes Gudstjeneste på Tumlepladsen i Gærum ved Bruce Steuer. Efter Gudstjenesten tændes grillen, og der serveres pølser og kartoffelsalat. Meninghedsrådet er vært ved traktementet og gør samtidig opmærksom på, at Bruce Steuer medbringer dukken Anton, der blev så populær ved før-jule-gudstjenesten for Gærums skolebørn.

Kalender:

13. august kl. 16.30: Gudstjeneste på Tumlepladsen.

28. august kl. 19.00: Lokalhistorisk Arkiv holder åben.

Annonceret indhold

Nyeste