Nu tilføjes et nyt tema: Dog Friendly. pr-foto
Livet her

DTF travel lancerer hundevenlige roadtrips

02. juli 2021 kl. 04:05

Nu investerer DTF travel i en ny målgruppe - nemlig hundefamilier. Og tilbyder nu roadtrips, hvor familiens firbenede ven er velkomne.

I maj lancerede DTF travel en ny og på rejsemarkedet helt unik bookings oplevelse, hvor danskere kan booke sin rundrejse online helt enkelt ved bare et enkelt klik.

Disse rundrejser er baseret på flere hotel forslag, transport og et dagsprogram, hvor DTF travel anbefaler seværdigheder, som passer til rundrejsen. Alle disse rundrejser er lavet ud fra forskellige temaer, som Family, Gastro og Sport, oplyses det i en pressemeddelelse.

Nu tilføjes et nyt tema: Dog Friendly.

Under pandemien har mange udvidet deres familier med et nyt medlem, og statistikker fra det danske hundregister viser at godt 67.500 ny registreringer af hunde i hele landet i 2020, hvilket er en stigning på cirka 10 procent sammenlignet med den samme periode året før. Noget DTF travel nu har taget fat på.

- I mange år har DTF travel været i stand til at tilbyde hoteller, hvor kæledyr er velkomne. Da flere og flere mennesker har erhvervet sig en hvalp, har vi oplevet, at efterspørgslen efter hundevenlige hoteller i ferien er steget. Derfor synes vi det er ekstra spændende at tilbyde et nyt koncept med hundevenlige roadtrips, siger Andreas Elmgren, COO hos DTF travel.

Som et resultat af covid-19 forventes kør-selv-ferie at vinde ekstra terræn, som en populær ferieform, og med bilen på ferie er det ekstra let at også kunne medbringe sin lodne ven.

Til at begynde med lanseres 10 forskellige hundevenlige roadtrips til Danmark, Sverige, Tyskland og Polen, hvor hunden på hotellet har sin egen seng, mad og vandskåle og legetøj.

Ud over dette tipses hundeejeren også om områder hvor hunden kan gå uden snor, strande hvor de kan svømme, og restauranter hvor de kan komme med.

- Vi ser frem til at hjælpe vores hundefamilier med at komme ud på vejene i Danmark og resten af ​​Europa,” siger Andreas Elmgren.

I alt tilbyder DTF travel lidt over 50 forskellige roadtrip forslag med forskellige temaer at vælge imellem, og sortimentet udvides konstant.

Annonceret indhold

Nyeste