Livet her

Dybvad gamle skole skal fjernes

29. januar 2021 kl. 16:00

DYBVAD: Den gamle skole i Dybvad styrtede sammen i weekenden. Det er måske Frederikshavn Kommunes største skamplet efter mange års forfald, og nu ser det ud til, at kommunen vil have skolen fjernet.

Peter Sørensen (V) - formand for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune - er i hvert fald indstillet på at finde en løsning.

Efter sammenstyrtningen fik ejeren et såkaldt strakspåbud til at få afspærret området forsvarligt.

Ellers vil Frederikshavn Kommune gøre det nødvendige arbejde for at sikre området - for ejerens regning.

- Vi håber, at ejeren vil indgå i en dialog. Som kommune er vi i hvert fald indstillet på, at vi vil have den skole fjernet, siger Peter Sørensen.

Frederikshavn Kommune har for eksempel mulighed for at bruge den såkaldte nedrivningspulje til at få fjernet den gamle skole.

Annonceret indhold

Nyeste