Livet her

El-nettet renoveres

Først får strækningen fra Dybvad til Vester Hassing en tur - derefter bliver det Starbakke i Frederikshavn

07. februar 2021 kl. 16:00

KOMMUNEN: SEn af de store el-forbindelser gennem Nordjylland gennemgår for tiden en større renovering. Energinet, der leverer infrastrukturen på forbindelsen, renoverer således 150 kV-linjen mellem Dybvad og Vester Hassing.

I korte træk omfatter arbejdet en udskiftning af tråde og isolatorer, mens enkelte af masterne også skiftes.

Ligeledes renoveres alle de cementfundamenter, som bærer de cirka 35 meter høje master.

Ifølge Energinet skyldes renoveringen tidens tand.

Forbindelsen er etableret sidst i 1970’erne.

- Og så har tråde og porcelænsklokkestrenge generelt nået en alder, hvor de skal skiftes, så vi fortsat kan levere en sikker og velfungerende forbindelse, lyder det fra Energinet.

Når arbejdet på strækningen mellem Dybvad og Vester Hassing er slut, så fortsætter det på el-forbindelsen til Starbakke ved Frederikshavn.

150 kV svarer til 150.000 volt, hvilket er det næsthøjeste spændingsniveau i det danske højspændingsnet. Det højeste er 400 kV. Der er altså tale om store og vigtige forbindelser, som kan transportere meget energi.

Det er entreprenørselskabet Caverion, der udfører arbejdet for Energinet.

Annonceret indhold

Nyeste