Når ikke borgmester Birgit Hansen selv kan være til stede, så er det godt, at mor og far kan komme og peppe sådan et valgflæsksmøde op. Birgit Hansen var i Bremerhaven til et venskabsby-møde. Fra venstre Ole Rørbæk, Folketingsmedlem Bjarne Lausten, Svend Hansen, Karl Falden og forrest Tove Hansen. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Livet her

En god gang valgflæsk på Torvet

16. august 2021 kl. 21:22

Hvis man lige havde glemt, at 2021 var et valgår, hvor byrådets pladser skal ny eller genbesættes, så blev ens hukommelse frisket op ved en tur ned i Sæby i lørdags.

For på Torvet stod menuen på en god gang valgflæsk.

Michael Koch Sørensen fra Socialdemokratiet, John Lamp Henriksen borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti og Asger Mortensen fra Venstre fik sig en god snak og et godt grin, trods forskellige politiske holdninger. Foto: Lisa Farum Kristiansen

Kandidater til byens viise råd fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Venstre havde alle taget opstilling foran Nordjyske Bank i håbet om at overbevise forbipasserende om, at deres politik er den helt rigtige for kommunens borgere.

Valgflæsk på Torvet i Sæby. Foto: Lisa Farum Kristiansen

Og lykkedes det ikke helt ved valgflæskmødet på Torvet, så er der endnu nogle måneder at løbe på, for næste kommunalvalg er først tirsdag den 16. november 2021.

Så hermed ønsket om en god valgkamp og flotte valgplakater, som vi alle kan nyde synet af i bybilledet i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen og indtil 8 dage efter valget.

Annonceret indhold

Nyeste