Gågaden i Frederikshavn har Trigon arbejdet på i et år - nu er den omtrent klar
Livet her

Entreprenørvirksomhed viste vejen frem: 75 år med Trigon

Fra 1945 til i dag er det anlægsarbejder - særligt store som vejføringer, der er fundamentet for Trigon

18. februar 2021 kl. 13:24

FREDERIKSHAVN: Her i foråret kommer udstillingen om Flygtningelejren i Frederikshavn tilbage til Bangsbo efter en rundtur i museumsverdenen de seneste otte år.

Og flygtningelejren er også i andre sammenhænge vigtigt - ikke mindst for Trigon i Frederikshavn, som netop havde arbejdet med etablering kloak-, vand- og elforsyning til flygtningelejre som sin første opgave, da virksomheden så dagens lys for 75 år siden.

Siden har veje og anlæg været en bærende del af Trigons aktiviteter. I dag er halvdelen af medarbejderne således beskæftiget med anlægsarbejder.

E45 var et flerårsprojekt for Trigon tilbage først i 70’erne

I den lange række af anlægsarbejder, som Trigon har udført gennem virksomhedens 75 år, rejser sig nogle fyrtårne, som vidner om stærke kompetencer og stor kapacitet.

Et af dem er Europavejens indføring i Frederikshavn.

Vejen, der i dag kendes som E45 og forbinder Frederikshavn med det europæiske motorvejsnet, blev etableret som en 4-sporet vej fra den sydligste del af Bangsbostrand frem til havnen.

Trigon udførte opgaven fra 1970-73 inklusive broer og fodgængertunneler.

Hele strækningen fra Saltebakken til Flådestationen blev anlagt ude i vandet inklusive ny stensætning og strandpromenade.

Endnu inden Europavejen var færdig, fik entreprenørvirksomheden opgaven med at bygge et nyt renseanlæg på Saltebakken.

Anlægget blev delvis opført på inddæmmet areal.

De to store anlægsarbejder krævede så enorme mængder sand og grus, at Trigon købte en grusgrav i omegnen for at sikre sig grus til en fornuftig pris.

Aktiviteten ved Saltebakken sluttede ikke med renseanlægget, for Trigon fik også opgaven i samarbejde med andre selskaber med at etablere Søsportshavnen, der nu hedder Frederikshavn Marina.

Solnedgangspladsen er også et Trigon-værk

Siden har entreprenørvirksomheden deltaget i projekter på Aalbæk Havn, Rønnerhavnen, Frederikshavn Havn, Flådestationen og Sæby Havn.

Andre højdepunkter har været landevejen mellem Frederikshavn og Brønderslev, trafikcentrene Sæby Syd og Vangen, pladsen omkring mindestøtten i Skagen, Solnedgangspladsen i Gl. Skagen og senest renovering af gågaden i Frederikshavn.

Opgaverne er blevet stadig større, og det er maskinerne også.

Fra skovl og trillebør i efterkrigsårene til nutidens store gravemaskiner, dumpers og gummigeder.

Samtidig er der kommet masser af mindre grej til, såsom små læssemaskiner, der kan udføre gravearbejde på meget lidt plads, og vakuum-sugere til fliselægning og sætning af kantsten.

TRIGON rundede de 75 år i november 2020, men har på grund af corona-situationen udsat jubilæumsfestlighederne til august 2021.

Annonceret indhold

Nyeste