Susan Christensen og Henrik Nielsen har sammen sikret, at patienterne på hospice kan få sig et godt glas vin
Livet her

Et godt glas vin til svære stunder

Vinøs donation fra Vinoble har stor betydning for Hospice Vendsyssels patienter

10. april 2021 kl. 08:15

På Hospice Vendsyssel har maden en stor betydning. Hver dag går køkkenpersonalet rundt på hver enkelt stue og spørger patienterne om særlige eller specielle ønsker til, hvad de kunne tænke sig at spise – både på selve dagen men også de følgende dage.

Intet er umuligt. Der er nærmest ikke grænser for, hvad personalet kan fremtrylle.

Til god mad, mærkedage, hyggelige eller svære stunder kan et godt glas vin gøre godt.

Susan Christensen, som er frivillig og formand for Støtteforeningen på Hospice Vendsyssel kontaktede derfor Henrik Nielsen, som er indehaver af VINOBLE i Frederikshavn for at høre om han ikke kunne tænke sig at sponsorere vin til disse stunder.

Henrik Nielsen er en meget stor fortaler for Hospice Vendsyssel og for det, som personale og frivillige gør for patienter og pårørende, og han var straks med på ideen i den gode sags tjeneste.

Og derfor kan man nu på Hospice Vendsyssel skænke et godt glas rødvin, hvidvin eller rosé til både patienter og pårørende, når som helst de får lyst til det, og helt uden betaling.

Henrik Nielsen har med omhu valgt tre forskellige vine, som han er helt sikker på vil falde i både patienter og pårørendes smag.

Annonceret indhold

Nyeste