Harald Haugaard og Helene Blum med band fra Maskinhallens åbningsuge
Livet her

Fællesskab gennem kulturoplevelser

12. september 2021 kl. 07:15

På bagkant af pandemi og hjemmearbejdsplads, lancerer Maskinhallen en ny type billet, der giver frederikshavnerne mulighed for at komme mere ud – og til færre penge.

- En koncert er meget mere end musik. Og min store drøm er jo, at frederikshavnerne kommer i Maskinhallen – ikke på grund af den kunstner, der står på scenen, men fordi Maskinhallen tilbyder fællesskab, hygge og rummelighed til alle typer mennesker og holdninger, siger Jens Ole Amstrup, der er spillestedsleder i Maskinhallen.

Derfor har spillestedet gang i forskellige aktiviteter, der åbner stedet for endnu flere mennesker og nu gælder det et årskort, der gør det billigt at opleve musikken og Maskinhallens atmosfære.

Årskortet til Maskinhallen giver adgang til alle de koncerter, der afholdes i Maskinhallen til en fast lavpris.

_ Det betyder, at årskortet kan være tjent hjem efter 3-4 koncerter, siger spillestedslederen.

Fordelene ved årskortet gælder samtidig for Maskinhallens nye koncertformat ’PLUS 1’, hvor du en gang om måneden kan tage en gratis ledsager med til koncert.

Disse koncerter ligger på hverdage i dagtimerne, og er oplagte til de mange mennesker og foreninger, som gerne vil samles for at opleve kulturen midt på dagen.

Maskinhallen er en del af den nationale ordning ’regionale spillesteder’, hvorved stedet er forpligtet til at afvikle koncerter med høj kunstnerisk kvalitet indenfor den rytmiske genre.

Som regionalt spillested har Maskinhallen valgt en profil med særligt fokus på den nye folkemusik, rootsartister samt bands, der fortolker de musikalske traditioner.

Annonceret indhold

Nyeste