Ellen Ræbild markerer et af træerne fra Poul Erik Branders have. Det er herfra, der skal tages stiklinger
Livet her

Fag-træf i Botanisk Have

Poul Erik Brander: Tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning var på besøg for at se, hvordan hans planter trivedes

09. september 2021 kl. 17:00

Her et år efter, at projektet med anlæg af området for Danmarks Vilde Planter blev igangsat af borgmester Birgit Hansen, var det tid for et besøg af tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning Poul Erik Brander og fru Hanne, der gerne ved selvsyn ville se, om de planter, der blev gravet op i deres have og transporteret til Botanisk Have, var plantet efter forskrifterne og i øvrigt havde det godt.

Ellen Ræbild og Poul Erik Brander studerer vilde planter

Poul Erik Brander lagde ikke skjul på, at han var dybt imponeret over, hvor langt projektet er kommet, og frem for alt hvor godt ”hans” planter så ud til at have det.

Og planternes trivsel kan jo kun skyldes, at gartnerstaben samt alle de arbejdende medlemmer i Botanisk Haves Vennekreds har gjort et kæmpe stykke arbejde, for at få tingene til at lykkes.

Selv om Poul Erik Brander er gået på pension for flere år siden, banker hans hjerte stadig for planternes ve og vel, så det skortede ikke på gode råd og vejledning.

Ellen Ræbild fik også lejlighed til at markere de træer fra ”hans” samling, der i tiden fremover skal fungere som moderplanter for nye planter – der skal nemlig på rette tidspunkt tages stiklinger af træerne, så nye generationer er sikret.

’Kontroludvalget’ med fru Hanne Brander, Herluf Johansen, Ellen Ræbild og Poul Erik Brander bænket på Duftenes Plads.

Poul Erik Brander var også rundt i Havens andre anlæg, hvor der blev udpeget interessante træer til senere opformering.

Det kan også nævnes, at alle krukkeplanterne ved Gartnerhuset stammer fra Poul Erik Branders orangeri Nandina, som han og fru Hanne fraflyttede sidste år.

Men så er det jo betryggende for dem at vide, at planterne stortrives i Bangsbo Botaniske Have.

Annonceret indhold

Nyeste