Før jul lovede Christian Frost Lauritsen, direktør for Nord Energi Fibernet, at der ville komme endnu flere udbydere til - her i blandt det hypede Fastspeed. Og det løfte er dermed indfriet
Livet her

Fastspeed i fibernettet

14. januar 2021 kl. 09:59

KOMMUNEN: 121.000 husstande i det meste af Vendsyssel og på Læsø kan nu sikre sig lynhurtigt bredbånd fra Fastspeed.

I oktober sidste år indgik Fastspeed og Nord Energi aftale om at give Fastspeed adgang til Nord Energis nordjyske fibernet. Og her i starten af 2021 er teknikken fuldt på plads, og der er således nu åbnet op for bestilling af Fastspeed på Nord Energis fibernet.

- Vi har set frem til at kunne levere Fastspeed til kunder i Nord Energi Fibernet dækningsområde, og vi har sammen med Nord Energi arbejdet intenst og tæt sammen for at få aftalen gjort klar til udmøntning.

- Nu er vi klar – og glæder os i dén grad til at byde de første kunder i området ombord hos Fastspeed, siger Jens Raith, administrerende direktør i Fastspeed.

Få uger før jul lovede Christian Frost Lauritsen, direktør for Nord Energi Fibernet, at der ville komme endnu flere udbydere til - her i blandt det hypede Fastspeed.

Og det løfte er dermed indfriet

- Og selv om vi er oppe på fem forskellige udbydere integreret i vort fibernet, er det dermed ikke slut, siger Christian Frost Lauritsen, som satser på at endnu flere udbydere vil stå klar til brugerne i 2021.

Annonceret indhold

Nyeste