Kenny Birk Bøtcher: Tildelingen vil give mig mulighed for at ansætte en ekstra læge, hvilket kan være med til at sikre patienterne en bedre tilgængelighed i klinikken
Livet her

Flere læger til praksis i Frederikshavn

04. februar 2021 kl. 08:00

KOMMUNEN: Region Nordjylland har besluttet at tildele yderligere ydernummer til lægepraksis i Frederikshavn, hvor der ikke på forhånd er tilknyttet nogen patienter til læger.

Muligheden er målrettet praktiserende læger, der ønsker at udvide eksisterende praksis eller åbne en ny praksis med et ydernummer, hvor der ikke på forhånd er tilknyttet nogen patienter.

- Der var to ansøgere til et yderligere ydernummer til lægepraksis i Frederikshavn, men der var faktisk tre ledige 0-kapaciteter i lægedækningsområde Frederikshavn. Og dem har vi valgt at bakke op om dette, forklarer Lis Mancini, der har stået i spidsen for det vurderingsudvalg, der har set ansøgningerne igennem.

Det ene ydernummer går til Charlotte Brun, der aktuelt er læge i Frederikshavn i en samarbejdspraksis i Asylgade med to andre læger. Ydernummeret skalbruges til at etablere en soloklinik inden for rammerne af den eksisterend praksis i Asylgade, hvor der er plads, da man for nyligt er gået fra fire til tre læger.

- Jeg vil gerne arbejde for at rekruttere nye, unge læger til Frederikshavn. Jeg forventer, at jeg ved at starte med et yderlifgere ydernummer kan give en ny læge mulighed for at blive selvstændig på en nemmere, billigere og tryggere måde.

- Indtil der kommer en læge, der ønsker at overtage den nye praksis, vil jeg drive den med en ansat læge, fortæller Charlotte Brun.

Det andet ydernummer går til praktiserende læge Kenny Birk Bøtcher. Han overtager i forvejen pr. 1. juli 2021 udbudsklinikken i Frederikshavn, som aktuelt har to kapaciteter tilknyttet med ca. 6.300 patienter.

Det nye ydernummer skal lægges til denne klinik, hvor det eksisterende antal patienter tilknyttet klinikken i sig selv kan bære tildeling af den ekstra kapacitet.

- Tildelingen vil give mig mulighed for at ansætte en ekstra læge, hvilket kan være med til at sikre patienterne en bedre tilgængelighed i klinikken. Målet er i fremtiden at få yngre læger til at nedsætte sig i Frederikshavn, siger Kenny Birk Bøtcher, der selv til daglig er praktiserende læge i Brønderslev.

Annonceret indhold

Nyeste