Livet her

Forårsfornemmelser i Rådhuscentret

01. februar 2018 kl. 05:20

I vinterens løb er Rådhuscenterets Husorkester mand for at bringe alle de trofaste fans i forårsstemning.

9. februar er således helliget en temadag med musik fra de lidt sydligere luftlag, også med håb om, at det vil bringe foråret på rette kurs - altså mod nord.

Den allestedsnærværende, Mariano di Nardo har sammen med orkesteret øvet på musik fra Tyskland, Østrig og Ungarn.

Hver torsdag formiddag mødes orkesteret i øvelokalet hos Musikskolen i Det Musiske Hus, hvor en håndfuld aldrende herrer og to damer hygger sig og inspirerer hinanden musikalsk.

Det store overblik har Mariano di Nardo, der med sit smittende humør skaber den helt rette stemning.

Da vi besøgte Rådhuscenterets Husorkester under prøvearbejdet var det en flok sprudlende musikanter, der gerne fortalte om deres vej til husorkestret.

Mariano di Nardo ved alle har en stor musikalske baggrund, men de øvrige er bare glade musikere med et arbejdsliv som handelskolelærer, offentlig ansat ved DSB eller kontoruddannet.

I deres pensionisttilværelse har de fundet en fælles interesse, som nu er udmøntet i Rådhuscenterets Husorkester

Arrangementet i Rådhuscenteret bliver med spisning med inspiration fra de sydlige lande både hvad angår menuen og de tilhørende drikkevarer.

Temadagene har tidligere været afviklet med Italiensk, fransk og sydamerikanske temaer og altid med stor succes.

At foråret rigtig begynder at vække folk vil vise sig ved et andet stort arrangement.

16. februar arrangerer Rådhuscenterrådet og Støtteforeningen singlefest for enlige over 45 år.

Her bliver der serveret smørrebrød, øl, vand og vin ligesom der spilles op til dans af Den røde spillemand.

Så vil tiden vise, om forårsstemningen indfinder sig på den helt rigtige måde.

Den store Forårsfest er det traditionsrige Forårsmarked som i år finder sted lørdag 3. marts og her er det muligt - på rigtig markedsmaner - at møder boder med håndværksarbejder af meget forskellig art, fortæller centerrådets formand Bjarne Albertsen.

Arrangementet er i samarbejde med de øvrige aktivitetscentre i kommunen og er traditionsmæssigt et tilløbsstykke.

Annonceret indhold

Nyeste