Michael Jørgensen, formand for DI Byg Nordjylland: Derfor er det oplagt for de kommuner, hvor samarbejdet med private halter efter, at kigge mod nabokommunen for at søge inspiration
Livet her

Frederikshavn i front ved udlicitering

01. februar 2022 kl. 15:15

FREDERIKSHAVN: Hvert år går landets kommuner glip af kontante gevinster for op mod en halv milliard.

Det drejer sig typisk om udlicitering af opgaver som græsslåning, snerydning og vedligehold af infrastruktur.

Her har mange private virksomheder i følge DI Byggeri den nødvendige ekspertise og erfaring til at løse opgaven mere effektivt samt udnytte stordriftsfordele og ny teknologi.

- Når kommunerne lader flere private stå for opgaver inden for eksempelvis vej- og parkområdet, er det store gevinster, de kan sikre sig. Det er sågar med relativt simple greb, at kommunerne kan få fingrene i de mange millioner, siger formand for DI Byggeri Nordjylland Michael Jørgensen.

I Nordjylland er der også store forskelle mellem kommunerne, på i hvor høj grad de samarbejder med private virksomheder på vej- og parkområdet.

Frederikshavn Kommune ligger forrest i feltet og har på bare to år løftet samarbejdet med private virksomheder til 54 procent, hvilket er en fremgang på 10 procentpoint.

Men det betyder ikke, at man dermed er i mål - i hvert fald ikke i følge DI Byggeri.

Således vil kommunen udfra DI Byggeris forudsætninger kunne spare yderligere 3,8 millioner kroner ved en udlicitering.

- Derfor er det oplagt for de kommuner, hvor samarbejdet med private halter efter, at kigge mod nabokommunen for at søge inspiration, siger Michael Jørgensen.

Annonceret indhold

Nyeste