Frederikshavn Bibliotek får en flot andenplads for sin store fysiske bogsamling
Livet her

Frederikshavn ind på flot andenplads

Årets bogsamling på bibliotekerne er fundet

29. januar 2021 kl. 12:49

KOMMUNEN: Hvert andet år kårer interesseorganisationen Danske Skønlitterære Forfattere Årets Bogsamling – en pris, der hylder tre danske folkebiblioteker, der vægter bøger – de fysiske bøger på reolerne – højt. Biblioteker hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novellesamlinger eller digte, der udkom for fx 5, 10 eller 50 år siden.

Med prisen ønsker Danske Skønlitterære Forfattere at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst

tilgængelig bogsamling.

Prisen ledsages af en pengebeløb, som øremærket til indkøb af endnu flere bøger til bibliotekets samling.

I år går førstepræmien på 25.000 kroner til Middelfart Kultur & Bibliotek, mens Frederikshavn Bibliotek får en fornem andenplads og et kontant skulderklap på 5000 kroner.

Annonceret indhold

Nyeste