Der var norske klejner på spil ved de kreative aftner
Livet her

Gærumkalenderen: Norske klejner på spil

01. december 2017 kl. 12:00

Gærum Ældreklub mødes onsdag 20. december, hvor der holdes juleafslutning i Aktivitetshuset i Sydbyen. Herefter holder klubben juleferie til onsdag 10. januar.

Gærum lokalhistoriske Forening har for nylig udsendt et Nyhedsbrev, hvor Gærum-historien denne gang handlede om de kreative aftener, der startede i 2010. Desuden er netop afviklet en velbesøgt aften i arkivet med gløgg og æbleskiver, og der har været afholdt 3 aftener med byvandring, fortælling om, hvordan landsbyen Gærum blev født samt et besøg i arkivet. Næste gang, der er åbent i arkivet er mandag den 8. januar i det ny år.

Efterårets kreative aftener på skolen blev afsluttet på festlig vis. Madlavningsholdet for mænd havde fremstillet lækre norske klejner, der blev serveret til den traditionelle gløgg. Desuden gav fællessangs-holdet et par numre. De kreative aftener fortsætter i det ny år. Første gang allerede tirsdag 2. januar kl. 19.

Annonceret indhold

Nyeste